Roelygte

Det er en gammel dansk tradition af lave lygter af roer og skræmme naboerne med de uhyggelige ansigter. Men da der blev mulighed for græskar i stedet, tog de over.

Græskar er større og lettere at udhule. I hvert fald i forhold til en gammel tør roe. En ny roe er næsten lige så let at skære i. Og så danner de i sig selv en spøgelsesform, med den spidse top. Meget passende til den hvide farve.

Her er jeg blevet inspireret til motivet af Oogey Boogeyman fra The Nightmare Before Christmas. Så helt fri fra amerikansk indflydelse blev det ikke.

Roelygte (2)

Den renvaskede rod, som jeg har fået på Hjerl Hede. Jeg ville gerne bruge det udskrabte roe bagefter, så der skulle helst ikke jord i.

Roelygte (3)

Bunden skåret af, så lygten står solidt.

Roelygte (5)

Herefter toppen skåret af. Jeg testede med en meget takket kant, så toppen ikke så let blev skubbet skævt.

Jo længere nede på roden den skæres af, jo lettere er det at komme til, nede i bunden af roen, men jo mindre plads er der også til ansigt.

Roelygte (6)

Jeg brugte en kombination af skekniv og ske, for at komme ned i alle kroge. Det var lettest med den krumme skekniv, hvor jeg kunne dreje roen samtidig med at jeg holdet kniven trykket mod bunden. Så kunne der komme en del op af gangen. Men skæftet var lidt for kort til at den var anvendelig nederst, hvor den længere ske kom i brug.

Fyldet smager sødt og friskt.

Roelygte (8)

Først ridsede jeg med en almindelig kniv det motiv jeg gerne vil have.

Roelygte (10)

Herefter skar jeg ud, der hvor der skulle være hul og ridsede,der hvor der skulle være rynker eller andet, der ikke skulle være så tydelige. Jeg holdt på klingen, så den skarpe side er opad, væk fra fingrene.

Roelygte (11)

Udskåret. Lige til dette motiv, burde jeg nok bare have lavet en buet kant da jeg skar toppen af.

Roelygte (13)

Med lys i. Det er tydeligt at se i hatten, hvor langt jeg har udhulet. Der kan også laves huller i til snor, så man kan hænge lygten op.

Bonus opskrift: Sukkerroe tilbehør

Roelygte (14)

Jeg ville prøve at koge roen, for at se om det ville være sødt nok til at bruge i stedet for syltetøj. Godt nok blev det blødt efter ca. ½ times kogning, men ikke overvældende sødt.

Roelygte (15)

I stedet eksperiementerede jeg med lidt smør i, ½ spiseskefuld salt, 1 skefuld citronsaft og lidt muskatnød. (meget cirka mål).

Roelygte (16)

Resultatet blev en interessant sur/sød, let krydret næsten kål agtig smag, som jeg kunne forestille mig var god til for eksempel oksekød. Der er en del i sådan en roe, så jeg kan nå at teste det med lidt forskelligt.

Roe ret (2)

Her er det de sur/søde roe med kålpølse, rå rødbede, kogte kartofler og kapers af hyldeknopper.

Til toppen af siden

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s