Usynlige sting – vikingestil

I sommers lavede jeg en kjole i hør efter et mønster fra vikingetiden, til brug på et kursus. Jeg kunne godt have brugt symaskine, men ville hellere gøre det “ordentligt” nu jeg var igang, og syede det hele i hånden. Jeg havde dog noget svært ved at forstå instruktionerne. Det lykkedes til sidst, så her er en trin-for-trin til andre, der også skulle have lyst til at give sig i kast med næsten usynlige sting – vikingestil.

I dette eksempel, har jeg brugt sort stof med lys tråd, for at det er lettere at se hvad der sker. Bruger man tråd i samme farve som stoffet, kan man næsten ikke se stingene. Især ikke hvis man bruger små mellemrum. Jeg har brugt medium størrelse, da jeg havde en tidsfrist på en halv uge. Det er ret kort tid, til både særk (underkjole) og selekjole.

Der bruges to forskellige sting, som jeg har beskrevet under lap huller i tøj.

Vikingesting (1)

De to stofstykker lægges så kanten på den ene er cirka en centimeter længere fremme end den anden. Den side der vender frem her er bagsiden, som bliver skjult senere. Derfor bør startknuden være her, modsat hvad jeg har gjort.

Det er normalt ikke nødvendigt at hæfte med nåle, men dette stof er lidt glat, så derfor er der kommet et par stykker i. Også for at teste om pindsvinepigge kan bruges som nåle. Jeg har ikke viden om at det har været brugt i Danmark, men andre steder i verden har de været anvendt. Disse er lidt korte, men virker ellers fint. Dog er de nok ikke så holdbare, men der er jo nok af pigge på sådan en, til lidt udskiftning fra tid til anden.

Vikingesting (2)

Herefter syes kanterne sammen med ri-sting, cirka en centimeter fra den lille kant. Jeg har både set det med lige meget mellemrum på for- og bagside og mindre på forsiden. Det er sidstnævnte jeg har brugt her, for at få så lidt tråd som muligt synligt.

Et tip til at få ens mellemrum, er at tegne afstanden op på fingeren man alligevel holder stoffet sammen med.

Vikingesting (3)

Sådan ser det ud på forsiden. Med samme farve tråd og stof, er de næsten ikke til at se. Især ikke hvis man laver stingene endnu mindre. Det er bare vigtigt at afstanden også bliver mindre på bagsiden, da der ellers vil være et for stort træk på hvert sting og man risikerer stoffet går i stykker.

Vikingesting (4)

Tilbage på bagsiden lægges de to kanter ned til den side, hvor den store kant dækker over den lille.

Vikingesting (5)

Set oppefra.

Vikingesting (6)

Den store kant foldes ind under den lille, så hvert stykke stof ligger dobbelt cirka en centimeter, med de to kanter foldet ind om hinanden.

Vikingesting (7)Herefter kastesting ned langs kanten. Start med at føre nålen op et lille stykke inde på det foldede og ned lidt nede på det enkelte lag, så tæt på kanten som muligt. Op igen lige efter, igen på det foldede.

Det er en nål til at holde stoffet sammen, der sidder i stoffet, det er ikke synålen.

Vikingesting (8)

Fortsæt hele vejen ned.

Vikingesting (9)

Set fra forsiden. Det tager et godt stykke tid, men er ikke særligt svært. Og så kan man jo sidde og lytte til eventyr eller andet samtidig med.

Usynlige sting hør (1)

Bagsiden fra hørkjolen, syet med samme lysebrune sytråd, i mangel af noget gråt.

Usynlige sting hør (2)

Forsiden. I virkeligheden kunne man se de små sting, når man går helt tæt på. Men bestemt ikke på afstand.
Man vil dog også kunne bruge en tråd i konstrastfarve og lave stingene til et dekorativt element.

Til toppen af siden

Advertisements

One thought on “Usynlige sting – vikingestil

  1. Pingback: Vølven fra Fyrkat 2: Kjolen | FormidlerLone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s