Snor af lindebast

Lindebast er underbarken fra lindetræer. Det har været brugt til at lave blandt andet tovværk til vikingeskibe, da det er meget stærkt. Her har jeg brugt det til at lave en tynd snor.

Jeg har brugt lindebark, der allerede er klargjort. Processen ind til da, består meget kort fortalt i at tage inderbarken og lægge den i vand 4-10 uger, tørre et par uger og derefter skille ad til papirtynde lange stykker bast. Lindebast snor (1)Et passende stykke lindebast er valgt. Stykkerne var nok omkring 15 centimeter brede fra start, jeg har brugt cirka en centimeter. Jo breddere, jo tykkere bliver snoren.

Stykket er lagt dobbelt, så den ene ende er længere end den anden. Det kan eventuelt gøres lidt fugtigt, det gør det lettere at sno.

Lindebast snor (2)Der holdes fast midt på, enten med tænderne, et fasthamret søm eller en hånd, som her til venstre – ude af billedet. Med højre snoes hver ende samme vej. Her væk fra mig selv – med uret. Det er meget vigtigt at begge snoes samme vej, ellers virker det ikke.

Når begge er snoet så meget at det er lige før de begynder at sno om sig selv, slippes der med venstre hånd og de snor sig om hinanden – evt. med lidt hjælp. Man kan også samle begge og sno dem samlet modsatte vej. Her mod mig – mod uret.

Så tager man igen fast med venstre og begynder at sno næste stykke med højre.

Lindebast snor (3)

Et stykke tid før man løber tør for bast, lægges et nyt stykke på og det snoes med. Det er svært at undgå at lidt af enden ikke snoes med, men det kan klippes af bagefter. Bastsnoren er lagt forskud fra starten af, så man ikke får to sammenføjninger lige ved siden af hinanden, da det er et sårbar punkt.

Lindebast snor (4)

Når ens snor er lang nok, lukker man ved at binde en knude.

Lindebast snor (5)

Snorene kan bruges til meget. Her har jeg lavet to og syet dem på en skinddragt, hvor den ene følger kanten og den anden snoet rundt om.

Princippet bag sno teknikken kan bruges til meget. For eksempel brændenælde, hår og andre naturlige fibre. Fra tynde fiskeliner til tykke reb.

Til toppen af siden

Advertisements

2 thoughts on “Snor af lindebast

  1. Pingback: Fremstilling af senetråd | FormidlerLone

  2. Pingback: Skekniv skede i skind | FormidlerLone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s