Nålebunden “flad” pose

Jeg ville gerne have en pose, som kunne foldes helt ud til den var flad. Så kunne der være en madpakke eller et hobbyprojekt i, lige klar til at have med. Da jeg havde en masse snor i forskellig farve fra et plantefarvningskursus, valgte jeg at lave en nålebunden pose med dem.

Starten er gentlig i sort, men det var lidt svært at se, så jeg lavede en begyndelse i grøn også. Stingene er Oslo sting.

Nålebunden Pose (1)

Start på nålebinding med at sno snoren om fingeren.

Nålebunden Pose (2)

Før nålen ind forfra i den frie løkke og under fingerløkken og den løse tråd. Fortsæt hele vejen igennem. Disse tre tråde/løkker er slut på hver binding.

Nålebunden Pose (3)

Nu er der en enkelt løkke bagved.

Nålebunden Pose (4)

Stik nålen ind forfra i den bagerste løkke og de tre tråde/løkker som før. Fortsæt igennem.

Nålebunden Pose (7)

Nu er der to løkker bagved. Den tættest på fingeren er den ældste. Man kan tjekke det ved at trække let i endesnoren. Pas dog på ikke at stramme for meget på det hele, for så for man let srammet løkkerne til.

Nålebunden Pose (8)

Stik nålen ind i den bagerste løkke forfra, samt de tre løkker, hele vejen igennem.

Nålebunden Pose (9)

Den løkke man lige har bundet ned i, binder man ned i igen, samt igennem de tre løkker.

Nålebunden Pose (10)

Herefter binder man ned i næste løkke, samt de tre. Det gentages med den samme løkke igen og så videre til næste løkke.

Nålebunden Pose 2 (1)

Dette fortsætter man med, til man løber tør for tråd.

Bemærk at jeg har lagt tråden dobbelt, da jeg ellers syntes den blev for tynd.

Nålebunden Pose 2 (2)

Jeg har lavet den lette løsning ved næste tråd og bare bundet dem sammen. Men man kan også tviste dem sammen med lidt vand.

Når jeg tager arbejdet af fingeren, gør jeg løkken fra omkring fingeren ekstra stor, så den er let at skelne fra den frie løkke.

Nålebunden Pose 2 (4)

Så er det ellers bare at fortsætte. Når man kommer lidt udover start, er det lettere at se hvad der er den næste løkke. Når man vil have nålebindingen flad, er det ikke alle der skal bindes dobbelt i, ved nogle kun enkelt.

Nålebunden Pose 2 (3) Udover sort, havde jeg ca. seks meter af de andre farver. Jeg bandt dog kun med cirka tre meter af gangen, da det var lettere.

Nålebunden Pose 2 (6)

Jeg fortsatte ud til jeg kun havde fire farver tilbage. På det tidspunkt bandt jeg næsten kun en binding i hver løkke, fordi kanten ikke mere var så krum. Hver farve fyldte en halv omgang, modsat i starten, hvor jeg kunne nå flere omgange for hver farve.

Nålebunden Pose 2 (7)

Med næste farve bandt jeg to bindinger, uden at binde fast til selve posen.

Nålebunden Pose 2 (8)

Så lavede jeg en binding i de to næste løkker på posen. Derefter endnu en binding i den samme.

Nålebunden Pose 2 (9)

Det fortsatte jeg med hele vejen rundt, så jeg fik en lille “blonde” til lukkebåndet. Jeg brugte de 3*6 meter, men skulle stadig tilføje lidt ekstra til sidst for at nå hele vejen op.

Nålebunden Pose 2 (11)

Den sidste snor brugte jeg til at flette et bånd på nullestok.

Nålebunden Pose 2 (12)

Båndet flettede jeg op og ned i hullerne i kanten. Det passe lige akkurat hele vejen rundt.

Nålebunden Pose 2 (16)

Så er det bare at fylde indhold i og stramme til.

Man kunne have lavet posen med andre nålebindingssting, dette er bare dejligt simpelt. Især i starten er det rart.

Plantefarver

Er man nysgerrig på hvilke planter farverne kommer fra, er her en kort liste. Jeg var med til at lave dem her i sommers på plantefarvningskursus på Moesgaard.

* Lys blå: vejd 2 timer – sløv kype

* Mellemblå: vejd 2 timer

* Mørk blå: vejd 2*2 timer

* Dyb blå: vejd 3*2 timer

* Mørk rød: 2 krap til 1 uld

* Murstensrød:  1 krap til 1 uld. I ved 90 grader

* Ferskensfarvet: 1 krap til 1 uld. I ved 65 grader

* Laksefarvet: Krap restbad (kogt)

* Orange: birkefarvet i krap restbad

* Gul: rejnfang

* Stærk gul: birk

* Oliven grøn gul: eg i bejset trækar

* Mørk gul: lyng

* “neon” grøn: birkfarvet 1 time i vejd

* Army grøn: birk + jern

* Olivengrøn: eg i bejsed trækar + jern

* Gråbrun: valnød

* Nougat brun: krap i jern

* Mellem brun: krap + ikke sløv vejd kype

* Lys brun: eg

* Hvid: ufarvet

* Grå: eg i jerngryde

* Sort: vejd 4-5*2 timer + krap

Til toppen af siden

Reklamer

4 thoughts on “Nålebunden “flad” pose

  1. Pingback: Kræmmerpung med glideknude | Lones Naturværksted

  2. Pingback: Stribede nålebundne strømper | FormidlerLone

  3. Pingback: Skuldertaske i grævling | FormidlerLone

  4. Pingback: Start på nålebinding | FormidlerLone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s