Kobber synål

For tiden har den stået på en del syning af vikingetøj. Det har selvfølgelig været i hånden, men dog med en moderne nål. Jeg har før prøvet at lave bennåle, men syntes de er svære at få tynde nok, når der også skal være hul i. Derfor prøvede jeg at lave en kobbernål, klippet og hamret ud fra et stykke kobberplade. Det var overraskende nemt.

Kobber nål (1)

Et tyndt stykke kobber, klippet ud med pladesaks. En sav ville nok også kunne bruges.

Kobber nål (2)

Lettere skæv og ru til start.

Kobber nål (3)

En hurtig udretning i skruetvingen fra forskellige vinkler.

Kobber nål (4)

Herefter er nålen hamret forsigtig ud så den er rimelig firkantet, mod et hårdt underlag – her skruetvingen igen.

Kobber nål (5)

Med flere små forsigtige slag, har jeg hamret hjørnerne ned, så den begynder at blive rund.

I baggrunden er endnu en nål ved at blive lavet.

Kobber nål (6)

Med 150 grain sandpapir er nålet blevet filet endnu mere til.

Kobber nål (7)

Til sidst er en tynd syl blevet brugt til at hamre et lille hul til tråden. Sylen er sat på og der er hamret på toppen. For ikke at få hullet for stort, er hullet lavet lidt fra begge sider. Det er rimelig svært at få hullet helt i midten og med en så lille nål, skal der ikke meget til for at slå skævt, så nålen bliver for tynd i den ene side.

En lille skarp flad skruetrækker kan bruges i stedet, hvis man ønsker aflange huller.

Kobber nål (8)

Kanterne ved hullet er blevet filet ned, nålen trådet og klar til brug!

Den blev selvfølgelig straks testet. Jeg skulle være lidt forsigtig med at trykke lige på nålen og den kunne også blive lidt skæv, men det var let at rette op igen. Nålen er dejlig at sy med, den føles varmere end en jernnål, og den er faktisk lige så hurtig at arbejde med.

Reklamer

2 thoughts on “Kobber synål

  1. Pingback: Vølven fra Fyrkat 4: Opbevaringskiste med udstyr | FormidlerLone

  2. Pingback: Hætte efter “Skjoldehamn” fund | FormidlerLone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s