Krus i filt og fasanfjer

Kombinationen af at mangle noget at have blyanter i, samt overskud af fasanfjer og uld, blev til et nålefiltet krus, dekoreret med farvestrålende fjer. Der var dun over det hele bagefter, men selve kruset er blevet fint.

Nålefiltningsnål (2)Nålefiltningsnål (1)Fjerkrus (1)

Nålefiltning laves ved hjælp af en nål, hvor der er små hakker i enden. Når man lægger ulden løst og derefter prikker med nålen, bliver ulden filtet sammen, helt uden vand og sæbe. Jo mere man prikker, jo fastere bliver filtet. Det er vigtigt at prikke lige op og ned, ellers risikerer man at nålen knækker.

Her har jeg bare brugt noget fabriksfarvet uld, lagt i tilfældigt mønster. Det kunne også være flot med naturligt eller plantefarvet uld.

Fjerkrus (2)

Bunden færdig.

Fjerkrus (3)

Siderne. Jeg brugte en undertagsstammer (en “elefant”) som underlag. Den er omkring samme størrelse som de underlag man kan købe til nålefilt og holder lige godt, men koster 3-5 kr, i stedet for 40-50 kr.

Fjerkrus (4)

Grundformen færdig. Kunne også bruges sådan her, filtet er ret solidt.

Fjerkrus (5)

Fasanfjer, en af dem med flotte farver.

Fjerkrus (6)

Ved de første rev jeg dunene af. Det fandt jeg dog sidenhen ud af ikke var nødvendig.

Fjerkrus (7)

Sat på lædernål. Der var et tilstrækkeligt stort hul til at fjeren let kunne være i.

Fjerkrus (8)

Nålen igennem et stykke af filten. Den går ikke igennem til indersiden.

Fjerkrus (9)

Mens jeg trækker nålen igennem, holder jeg fjeren fast med den anden hånd. Til sidst glider nålen igennem filtet og fjeren ud af nålen.

Fjerkrus (10)

Første fjer sat i.

Fjerkrus (11)

Første cirkel. Jeg bevægede mig bare udad, i større og større cirkler.

Fjerkrus (12)

Når jeg løb tør for en farve fjer, fortsatte jeg med en anden slags. Enden af fjeren der stak ud, klippede jeg af.

Fjerkrus (13)

Da bunden var ved at være dækket, fulgte jeg blot formen op ad kruset. Jeg prøvede at få fjerene til at ligge med oversiden opad, men de havde med med at dreje sig. Til sidst gik jeg over til bare at sætte flere fjer i, så filtet var så dækket som muligt.

Fjerkrus (14)

Jeg prøvede at lade være med at tage dun af, samt ikke klippe den overskydende ende. Planen var at gøre det til sidst. Det medførste et lettere kaosagtigt udseende. En anden gang vil jeg nok lade dunene sidde, men klippe hver fjer, efter indsættelse.

Fjerkrus (15)

Set lidt mere fra toppen af. Enderne klippede jeg med en neglesaks. Og satte så flere fjer i, der hvor der manglede nogen.

Fjerkrus (16)

Det tog det meste af en ryg og hals fra en fasan at dekorere kruset.

Fjerkrus (17)

Kruset trimmet og klar til brug.

…det havde måske været lettere at lime fjerene på og så ville de også havde siddet mere fladt. Men jeg kan godt lide kruset er lidt fluffy.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s