Koldfarvede æg

En let måde at plantefarve æg på, hvor det ikke er nødvendigt at holde øje med en gryde i flere timer. Jeg har farvet med rødløg, rødbeder, rødkål, gulerødder og bær. Gæt hvilke farver de hver især gav.

Koldfarvede æg (1)

Der var stregkoder på æggene. Jeg havde fået tip om at det kunne komme af med sprit. Det kunne det ikke. Heller ikke med isopropyl alkohol eller acetone. Men jeg kunne slibe det af med sandpapir.

Koldfarvede æg (2)

Æggene blev hver især pakket ind i et lag plantemateriale – her rødløg – sammen med lidt alun og pakket tæt i en nylonstrømpe.

Koldfarvede æg (3)

De blev så lagt i en skål efter forventet farve. Gulliggrønne i den ene og blålilla i den anden. I hver en skvæt eddike (nok 1-2 teskefulde) og så kogende vand over til æggene var dækket. Ovenpå en skål, eventuelt tynget lidt ned, så æggene blev holdt under vandet.

Koldfarvede æg (4)

Æggene fik så lov til at stå natten over. Her er hvilke farver der gav hvad:

Blå (øverste række til venstre): Miks af blåbær, brombær, hindbær og andre bær. Købt som frossen blanding af bær. Det var kun de mørke der farvede.

Grøn/gul (øverste række til højre): Rødløg skaller.

Orange og blålig (nederste række helt til venstre): Gulerodsskræller og rødbedeskræller. De gav ikke så meget, men der kunne også have været mere på.

Lilla (nederste række, nummer to fra venstre): Kogt rødkål fra glas.

Spraglet lilla/blå (nederste række til højre):Jeg havde prøvet at farve de sidste to æg i overskårne bøgeknopper – da bøgeblade kan farve – og et miks af gran- og fyrrenåle. Det gav lidt grønlige pletter, men ikke noget imponerende. Så jeg lagde dem i skålen med vandet fra rødkål og bær i et par timer.

Koldfarvede æg (5)

De var fine som de var, men jeg besluttede mig for at give dem lidt glimmer, efter et lag gennemsigtig olie. Olien gør farven lidt dybere, især mens den er våd.

Koldfarvede æg (6)

Desuden fik æggene også lidt metalfolie på, blandt andet for at skjule hullerne, hvor æggene var blevet pustet.

Koldfarvede æg (7)

Jeg startede med at lægge nogle ret store stykker på. Nedenunder havde jeg givet æggene en anelse læbepomade, for at få dem til at sidde lidt ekstra fast. Vil man være sikker på at det bliver, kan man også bruge tynd lim.

Koldfarvede æg (8)

Derefter kunne jeg med fingeren trække ud i kanterne, så folien gik i stykker og lavede spændende mønstre.

Koldfarvede æg (9)

Færdige æg i min halmkurv.

Vil du hellere have gule eller røde æg, er der muligheder i krap, svampe, med mere. Det er også muligt at lave spiselige plantefarvede æg.

Advertisements

4 thoughts on “Koldfarvede æg

  1. Pingback: Spiselige plantefarvede æg | FormidlerLone

    • Jeg dryssede lidt ned i sokken inden plante og æg kom derned og så igen lidt ovenpå, inden jeg bandt knude. Tænker man også kunne gøre æggene lidt fugtige og så drysse alun på, så det sidder fast på skallen.

      Liked by 1 person

  2. Pingback: Pastelpåskeæg med plantefarve | FormidlerLone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s