Pilekurv med træbund

I efteråret gemte jeg noget fraklip fra et pilehegn og glemte derefter alt om det. Nu her til foråret fandt jeg dem igen og besluttede mig for at lave en kurv med bund af takstræ. Jeg flettede pilen uden at bløde dem op, sluttede af med lidt frisk pil og lavede hank af kaprifolie.

Pilekurv (1)

Grenaffaldet, frisk afklippet.

Pilekurv (2)

Bladende trukket af.

Pilekurv (3)

En skive taks savet af en stamme, som måske bliver til en bue engang.

Pilekurv (4)

Barken skrabede jeg af med en båndkniv.

Pilekurv (5)

Med en metalpasser markerede jeg hvor hullerne skulle være, så der blev lige lang afstand. Afstanden fra kanten, blev på øjemål. Træskiven var ikke rund og jeg valgte at følge dens kant og derved få en mere oval/asymmetrisk kurv.

Pilekurv (6)

Huller borret med en boremaskine. De er så store at de tykkeste stænger kan passe i. De kunne godt have været lidt mindre, så pilen ikke kunne gå helt igennem, men det havde jeg ikke et bor til.

Pilestagerne er sat i en af gange, med så meget af den tykke ende stikkende ud på bagsiden at den kan flettes foran en pil og bagved den næste. Pilen knækkede lidt, fordi den ikke var opblødt, men holdt.

Pilekurv (7)

Hele bunden. Det praktiske med en træbund er at kurven er mere stabil. Desuden kan der også være et flot mønster i sådan en skive.

Pilekurv (8)

Jeg har arbejdet fra venstre mod højre. Tre pil lagt ned, hver bagved en stage.

Pilekurv (9)

Første pil er flettet foran to og igen bagved en. Derefter tager man anden pil igen foran to og bagved en. Tredje pil på samme måde og ligeledes igen med første pil og så videre. Denne flettemetode hedder kimning og bruges ofte til at starte og slutte pilekurve med, da den er ret solid. Jeg har lavet hele kurven på den måde.

Pilekurv (10)

Når en pil er ved at være slut, er en ny lagt oven på den. Hvis det er den tykke ende af pilen man er ved, bruges den tykke ende af den nye pil. Og omvendt næste øgning, hvor det er den tynde ende.

Hver gang man bliver nød til at øge en pil, gør man det med alle tre, selv om de godt kunne være fortsat lidt.

Pilekurv (11)

Efterhånden som jeg er kommet op, har jeg forsigtet bøget stagerne lidt, så kurven bliver mere rund. Flettepilen/siderne på kurven, har jeg løbende presset ned mod bunden, så jeg får et fast flet.

Med en havesaks, har jeg klippet enderne af, efterhånden som jeg er kommet op af kurven. .

Pilekurv (17)

Normalt binder man toppen på stagerne sammen, når man vil få kurven til at bøje ind igen. Det kunne jeg bare ikke, fordi mine pil jo ikke var blødt op og derfor ikke smidige nok til at kunne bukkes meget.

Det er klart lettere at arbejde med blød pil, men det gør også at man skal tænke frem i tiden til hvornår man vil arbejde med det og jeg kan godt lide at gå igang med projekter med det samme. Desuden var jeg nysgerrig efter om det ikke var muligt at arbejde med dem tørre.

Pilekurv (18)

Da kurven skulle til at afsluttes, gav jeg stagerne et lille knæk og begyndte at flette dem bag næste stage…

Pilekurv (19) … og foran de næste to. Men her var det meget upraktisk med de tørre stager. Især til sidst, hvor de sidste skulle bøjes ind under de første der blev lagt ned. Det gik dog.

Pilekurv (15)

I skoven fandt jeg noget ranke fra kaprifolie (Lonicera caprifolium), som var dejligt twisted og som jeg syntes passede godt til min lettere skæve kurv. 

Pilekurv (21)

Barken trak jeg af. Modsat pil, lugtede det ikke særlig godt. Enderne spidsede jeg med en kniv.

Pilekurv (22)

Herefter stak jeg enderne af hanken ned i pileflettet, efter at have lavet et lille hul i. I det hul, kunne jeg stikke et lille stykke pil, der låste hanken fast. Det løsnede desværre den lidt skrøbelige top på kurven.

Pilekurv (16)

Heldigvis havde jeg fundet noget pil kommunen havde beskåret ved Skanderborg søerne og bare ladet ligge. Jeg tog et par bundter med af det og gav det lidt lyntørring ved brændeovnen.

Grunden til at det skal tørre, er at det skrumper en del fra frisk til tør og hvis man fletter af det frisk, risikerer man at kurven bliver meget løs. Her gjorde det dog ikke så meget, da jeg bare ville lave en kan af dem, de skulle ikke holde noget.

Pilekurv (24)

Jeg tog nogle af de lange, tynde sidegrene og flettede lidt tilfældigt rundt langs kanten af kurven, ned i øverste fletrække. De blev også lige snoet et par gange om håndtaget, men det var mest for syns skyld. I forhold til de uopblødte pil, var det som at arbejde med smør! De kunne snoes lige så meget jeg ville.

Pilekurv (25)

Færdig kurv. Klar til en lille tur efter svampe eller andet godt.

Reklamer

One thought on “Pilekurv med træbund

  1. Pingback: Miks farver med skov-storkenæb | Lones Naturværksted

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s