Stribede nålebundne strømper

Resultatet af min svampefarvning med ellekoglertøndersvamp og randbæltet hovporesvamp er blevet til et par nålebundne strømper i Mammen sting. Klar til kolde sommernætter.

Start mammen sting (1)

Hold fast i garnende med venstre hånd og før den anden ende over tommel. Der er cirka tre armlængder garn.

Start mammen sting (2)

Forstæt med at føre garnet rundt om tommel over første runde.

Start mammen sting (3)

Forstæt, denne gang under første runde.

Start mammen sting (4)

Tip første runde (den midterste) af tommel, så den danner en løkke bag fingeren.

Start mammen sting (5)

Før nålen forfra gennem løkken bag fingeren.

Start mammen sting (6)

Tvist nålen tilbage igen og ned gennem de to løkker på fingeren.

Start mammen sting (7)

Tag øverste løkke af fingeren.

Start mammen sting (8)

Nu er der to løkker bag fingeren. Fortsætter man med kun at bruge en løkke bag fingeren er det Oslo sting.

Start mammen sting (9)

Her bruges to løkker og kaldes Mammen sting. Jo flere løkker der bruges, jo tykkere bliver nålebindingen.

Start mammen sting (10)

Nålen tvistes igen og føres igennem de to løkker på tommelfingeren.

Start mammen sting (11)

Øverste løkke på fingeren tippes af.

Start mammen sting (12)

Nålen føres hele vejen igennem. Nu er der tre løkker bag fingeren. Vælger man at bruge alle dem, er det Broden sting.

Start mammen sting (13)

Her har jeg kun brugt de to løkker og fortsat med at lave cirka ti bindinger på denne måde.

Start mammen sting (14)

Sådan ser det ud, når der er lavet flere bindinger/sting.

Start mammen sting (15)

Hver gang jeg har brugt en tråd op, har jeg lavet tilsvarende stykke på den modsatte strømpe. Jeg startede med at bruge to nåle, da det var hvad jeg havde fået at vide man burde gøre. Det er sikkert også praktisk, hvis man skifter efter et bestemt antal rækker. Men ved skift ved garnafslutning var det ikke så nødvendigt. Så jeg endte med kun at bruge den nederste nålebindingsnål.

Splejsning uldgarn (1)

Ved garnskift har jeg fluffet garnenderne op 2-3 centimeter.

Splejsning uldgarn (2)

De er blevet lagt på kryds af hinanden. Jo mere mikset sammen, jo bedre.

Splejsning uldgarn (3)

Garnenderne er vædet med lidt vand eller spyt og rullet mellem hænderne. Her er de endnu ikke helt splejset færdigt.

Splejsning uldgarn (4)

Men efter kort tid, kan man knap se hvor garnet er samlet.

Mammen sting rundt (1)

For at danne tåen, er nålen først ført igennem næste løkke fra foregående række. Her er de første to rækker lavet og der skal til at begyndes på den tredje.

Mammen sting rundt (2)

Tåen af strømperne begynder at tage form.

Mammen sting rundt (3)

På den ene side har jeg ikke tilføjet ekstra løkker, men på den skrå side har jeg i et par løkker i foregående række lavet to nye bindinger i hver.

Husk at lave de to strømper spejlvendte.

Strømper 1

Herefter er det bare at fortsætte i cirkler. Garnet på tåen er farvet med ellekogler og striberne her er farvet med fyrsvamp.

Strømper 2

Ved hælen har jeg ved cirka halvdelen af foregående række ikke lavet nye bindinger i, så der er plads til hælen. De øverste striber er farvet med randbæltet hovporesvamp.

Hæl (1)

Ved hælen er jeg startet i et hjørne med at tage to løkker, så der kommer en mere solid fæstning. De næste er kun med en løkke fra rækken før, lige som resten af strømpen. En ny nålebinding er startet op på tommelfingeren, klar til start på selve nålebindingen.

Hæl (2)

Herefter er det så bare at binde løs lige som før til man er nået første runde rundt. Så er jeg begyndt med at tage to løkker og lave en ny binding i, så hælen bliver mindre og mindre.

Hæl (3)

Fortsat så langt ind som muligt. Her er tommelfingeren lige taget ud.

Hæl (4)

Løkkerne er forsigtigt trukket til og nålen ført igennem nogle bindinger, for at låse.

Hæl (5)

Det sidste af tråden har jeg bare ført igennem til bagsiden.

Afslutning (2)

Med det sidste garn, lavede jeg en afsluttende kant, hvor de sidste løkker blev trukket til og garnenden ført igennem nogle af de andre bindinger, så der ikke var noget tilbage.

Afslutning (3)

Strømper færdig bundne. Jeg havde med vilje lavet selve foden større end den skulle, så jeg kunne filte dem så de blev mere solide.

Afslutning (1)

De blev gjort våde og kom på foden. Udenpå en strømpe der passede og allerede efter første dag var de filtet rimelig godt sammen, så de passede.

Så er det bare at finde ud af hvor længe de holder.

Reklamer

6 thoughts on “Stribede nålebundne strømper

  1. Pingback: Førbejdse af uld med alun | Lones Naturværksted

  2. Pingback: Håndunderlag i Kitee sting | Lones Naturværksted

  3. Pingback: Nålebundet pandebånd | Lones Naturværksted

  4. Pingback: Nålebunden babytrøje i Broden sting | FormidlerLone

  5. Pingback: Slentret bånd | FormidlerLone

  6. Pingback: Vikinge vendesko | FormidlerLone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s