Vikinge vendesko

Bare fødder er dejligt her om sommeren, men ikke så meget på grus/beton eller  til kolde morgener. Så et par sko til mit vikingetøj var ved at mangle. Der er mange forskellige modeller. Her valgte jeg at gå i kast med et par rimelig simple, med en lukning  i siden.

Vikingesko (1)

Trin et er rimelig let. Stå på gulvet og lav en skabelon til sålen, som er lige så stor som foden. Her med tilføjet en spids hæl. Strømperne er på, så der også er plads til dem i skoen til den tid.

Vikingesko (2)

Herefter gik det hen og blev mere bøvlet. Jeg prøvede at følge en anvisning, hvor man målte rundt om forskellige steder på sin fod og så tegnede det ind på papiret. Det kunne jeg overhoved ikke få til at passe. Så jeg endte med at lave en hvor jeg klippede/klistrede papir, til det passede omkring min fod i den form jeg gerne ville have.

Vikingesko (3)

Færdige skabeloner/mønstre. Længden rundt om sålen og den side af overlæderet der skal syes sammen med sålen, skal være omkring lige store. Det gør ikke noget at overlæderet er lidt større.

Vikingesko (5)

Overlæderet (øverst) er klippet ud på tyndt brunt læder, cirka en halv centimeter uden for mønstret, da syningen også tager noget plads. Dog kun klippet tæt på siden mod sålen. Resten er kun tegnet op, så jeg kan klippe det til, når skoen er mere syet, så jeg kan se om det hele passer.

Undersålen (nederst) er på lidt tykkere læder og klippet helt til kanten på mønstret.

Vikingesko (4)

Uden mønster. Skindsiden (den glatte) på sålen er nedad, så skoen er mere skridsikker. På overlæderet er skindsiden opad.

Vikingesko (7)

Hvor hullerne skal være, er først tegnet på med det takkede hjul. Man kan også bruge en metalpasser. Herefter er hullerne lavet med en lille syl. Her med en blød træblok som underlag.

Vikingesko (6)

Afstand fra huller ud til kanten på overlæderet. Der er kun lavet huller på overlæderet.

Vikingesko (8)

Hullerne på undersålen er først tegnet op efterhånden som de skal bruges. Så er man mere sikker på at de passer, selv om det vist er lidt snyd.

Her har jeg startet syningen ved spidsen af hælen. Sylen er stukket igennem overlæderet og skråt igennem sålen, så syningen kommer til at komme ud på siden af læderet. Såkaldte spandesting, når de er skråt igennm. Øv eventuelt på et stykke restlæder.

Bemærk at skoende bliver vendt om når de er syet, så de sider der skal være ud, vender ind ved syningen. Dvs. begge de glatte sider vender nedad mod bordet nu.

Vikingesko (9)

Et stykke kunstsene er brugt til syning. Jeg har brugt omkring en armlængde af gangen. Der gik ca. tre armlængder til alt syningen i alt. Der sættes en nål i begge ender af tråden og den trækkes halvvejs gennem begge stykker læder.

Vikingesko (10)

Ved næste syning laves hullet i underlæder ved at stikke sylen igennem overlæder og skråt ned gennem sålen som ved første hul. De to læderkanter skal ligge lige ud for hinanden. Inden jeg stikker sylen igennem, løfter jeg overlæderet og tjekker at der er nok afstand til forrige hul og kanten til at læderet ikke bare går i stykker.

Vikingesko (11)

Tråden fra den ene side er ført igennem det nye hul.

Vikingesko (12)

Herefter tråden fra undersiden, stukket op igennem samme hul, så der igen er en snor ende på hver side.

Vikingesko (13)

Strammet til. Selve syteknikken kaldes saddelmagersting.

Vikingesko (14)

Syningen fortsættes til man er ved at løbe tør for tråd.

Vikingesko (15)

Tråden fra undersålen føres op igennem forrige hul.

Vikingesko (16)

Og der bindes knude på trådene. Ved at lave knuden på overlæderet, kommer man ikke til at gå direkte på knuden.

Vikingesko (17)

Næste tråd startes et par sting tilbage, for at låse afslutningen ekstra.

Vikingesko (18)

Herfra er det så bare at fortsætte rundt, til læderet ikke er længere. Det er der hvor skoene bliver syet sammen i siden.

Vikingesko (19)

Så mangler man bare at komme omkring hælen. Det kan være lidt svært at komme rundt, så kanterne stadig ligger op af hinanden, men man har nu erfaringen fra resten af skoen.

Vikingesko (20)

Inden det hele er syet helt sammen, har jeg set hvor meget af det ekstra læder, der skal klippes af. Det er lettest, mens man stadig kan lægge læderet ned mod bordet.

Vikingesko (21)

Her passede det ret godt med hvor den oprindelige streg bar. Jeg har også klippet overkanten til, efter at have prøvet skoen på. Hullerne op langs kanten er også lavet nu. Der skal være lige så mange som på den modsatte side.

Vikingesko (22)

De to kanter syet helt op til folden og den ene ende ført over på den anden side.

Vikingesko (23)

Saddelmagerstingene er fortsat hele vejen op og afsluttet med flere knuder.

Vikingesko (24)

Skoen vendt om. Jo tykkere læder, jo sværere. Ved den her, var det ikke så slemt.

Vikingesko (25)

Lukkemekanisme. Lavet på øjemål.

Vikingesko (26)

Spidsen på “knappen” er ført igennem to slidser i den firkantede del af stykket.

Vikingesko (27)

Og trukket til.

Vikingesko (28)

Sat igennem tre slidser på skoens flap. Også på øjemål, hvad der passede med hvad der var plads. Ved nogle lukninger har spidsen kun været ført igennem en eller to, men jeg ville gerne have spidsen endte på indersiden.

Vikingesko (29)

“Øjet”  også stukket igennem tre slidser hver. De er kun stukket igennem, der er ikke brugt syninger, lim eller andet. Men det holder alligevel overraskende godt.

Vikingesko (30)

Lukket.

Vikingesko (31)

Testprøvning.

Vikingesko (32)

Skoene var rare nok at have på, men noget løse ved hælen, så jeg lavede et hurtigt fiks ved at sy toppen af hælen lidt ind med noget brunt hørtråd. Knuden er lavet mellem læderlagene, for at undgå at de synlige udenpå, eller går mod hælen indvendigt.

Vikingesko (33)

Sko set ovenfra.

Vikingesko (34)

Og fra siden. Jeg har lavet en opdatering her på hvordan de holdt.

Reklamer

8 thoughts on “Vikinge vendesko

  1. Pingback: Opdatering på vikinge vendesko | Lones Naturværksted

      • Det er jo læder når det er bedst. 🙂
        Hvilket slagt læder har du brugt?
        Jeg tænker at sy én i canvas først, ellers er jeg bange for at jeg hurtig kan få dem lavet for små eller store 🙂

        Like

      • Jeg ved ikke helt hvad slags det er, det var nogle rester jeg fik. Men overlæderet er ca. 1½mm og sålen 3½mm.

        God ide at sy i canvas først. Bare at have dem i tykt papir inden var en stor hjælp!

        Like

      • Jeg skal også lige høre – er det en alm. syl du har, og laver hullerne først? Jeg sidder og syer saddelmagersting hvor jeg laver hullerne løbende med en oval
        syl 🙂

        Like

      • Den er lidt flad – da det var sådan en jeg lige havde tilgængelig. Jeg prøvede at holde den flade side parallel med læderet. En rund syl, tror jeg nu også fint kunne bruges. Bare den ikke er for stor.

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s