Mini vikingehus

Et forsøg på at lave et mini vikingehus på overkommelig tid. Det har træstolper, pileflet, lerklining, kalket okkerfarvet og er med stråtag. Men med knap så detaljerede samlinger, som ved et stort hus.

mini-vikingehus-2

Træ savet ud til bjælker. Burde have været eg og flækket med økse.

mini-vikingehus-1

Almindeligt ler til bunden af huset og lerkliningen.

mini-vikingehus-3

Lerunderlag i urtepotteunderskål og bjælker. Leret havde været tørret næsten ud, så det var nødvendigt med en del vand.

mini-vikingehus-4

I toppen af bjælkerne savede og filede jeg ned, så der var plads til at de smallere bjælker kunne ligge i dem.

mini-vikingehus-5

Stolperne sat i leret. Her set fra bagvæggen.

mini-vikingehus-6

Tagrem lagt på.

mini-vikingehus-7

Pileflet. Jeg tog de tyndeste jeg kunne finde, men de var stadig så kraftige at de var ved at vride stolperne helt ud af form. Tykke græsstrå havde nok været mere passende størrrelsesmæssigt.

mini-vikingehus-8

Ler lagt på i et tyndt lag.

mini-vikingehus-9

Tørret flækkede leret lidt. Skulle have iblandet leret noget  strå, komøg eller endda bare kattegrus, for at gøre det mere fleksibelt.

mini-vikingehus-10

Kalk iblandet vand. Først tre lag med det vand, der ligger i toppen når man ikke har blandet. Det lægger en base for kalkningen.

mini-vikingehus-11

Imens kalkvandet tørrede, lavede jeg stolperne til taget.

mini-vikingehus-12

Tre lag med kalk, hvor blandingen var rørt rundt. Det var ikke til med svamp at få laget tykt nok, så brugte en pind i stedet.

mini-vikingehus-13

Spær til taget. Først forboret – ellers flækker træet – og så med et lille søm hamret igennem. Enden på sømmet er til sidst nevet af med en knibtang. Trænagler havde været mere autentiske, men ville også have taget mere tid.

mini-vikingehus-14

Små lægter til at holde taget i form, sat på efter samme princip. Først bore for, søm i og enden knebent af.

mini-vikingehus-15

Klar til rejsegilde.

mini-vikingehus-16

Kalklaget var tørret i mellemtiden, så det var tid til endnu tre lag kalkvand. De hjælper til at forsegle kalken, så den ikke smitter af når man rører ved huset.

mini-vikingehus-20

Fandt ud af at jeg også gerne ville have kalket det af træet man kunne se.

mini-vikingehus-17

Tagrør blev for stort, så græs kom ind som erstatning. Jeg satte det i en skruestik så det var lige så bredt som taget og klippede enderne lige.

mini-vikingehus-18

Herefter flettede jeg birkebark og græs imellem stråtaget, så det blev låst fast. Så kunne taget vendes og den anden ende flettes.

mini-vikingehus-19

Taget er blot sat fast på tagspærrene.

mini-vikingehus-21

Med den anden side af taget på.

mini-vikingehus-23

Huset sat udenfor. Indså dog at det så noget forladt ud uden dør.

mini-vikingehus-32

Med dør lavet af de samme bjælker som taget og sat sammen med søm. Det er med vilje der er huller i gavlene, det er så røgen fra bålet indenfor kan komme ud.

Alt i alt var det meget lærerigt at lave huset, det fik mig til at kigge på en helt anden måde på konstruktionen af de rigtige langhuse. Det kunne være sjovt at lave noget der konstruktionsmæssigt var mere korrekt. Men dog nok lidt større, det var svært at lave så små samlinger.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s