Vølven fra Fyrkat 2: Kjolen

Efter jeg havde lavet vognfadingen til vølvegraven, gik jeg igang med kjolen. Der er kun fundet meget meget små stykker stof, men til gengæld i de dyre materialer: blå, rød og måske guld.

volvekjole-1

Jeg lavede en minivæv ud af fire spisepinde. Der hvor de sidder sammen, er lavet et lille indhak og så er hjørnerne bundet sammen med ståltråd. Garnet er uld som originalen, men kunstigt farvet, da det var det jeg havde. Ellers har det nok været farvet med vejd, som giver en lidt varmere farve.

De lodrette snore, trenden, er med omkring seks tråde pr cm. I den originale er der fundet 12*36 og 24*28 tråde pr cm!

volvekjole-2

Jeg prøvede at binde et stykke sytråd fast på de nederste snore, så jeg kunne trække dem op for lettere at væve. Det ville dog ikke rigtigt lykkes, da ulden begyndte at filtre sammen, når det blev trukket op imellem hinanden.

volvekjole-3

I stedet førte jeg selv nålen over og under hver anden for at lave de vandrette snore – islættet. Denne form for vævning kaldes lærredsvævning og er den der er fundet i graven. Det danner en ret ensartet overflade uden mønster i stoffet.

volvekjole-31

Den letteste måde at få fat på de nederste tråde, var ved at støtte nedefra med en finger.

Jeg brugte en stor nålebindingsnål som væveskytte.

volvekjole-4

Selv om stoffet ikke var så stort, var jeg stadig omkring en time om hver centimeter. Selv med mere erfaring, må det have taget lang tid at væve nok stof til en kjole i naturlig størrelse.

Til de sidste par rækker, brugte jeg en lille broderinål.

volvekjole-5

Stoffet klippet forsigtigt af. Normalt ville man binde enderne sammen to og to, men de var lidt for små til at jeg kunne komme til det.

volvekjole-6

Jeg valgte derfor at filte stoffet en anelse. Også så der var mindre risiko for at det gik op, når jeg klippede det ud.

Stoffet er først kommet i varmt vand med lidt brun sæbe.

volvekjole-8

Herefter er det rullet ind i et håndklæde og drejet rundt. Først forsigtigt, så mere kraftfuldt, til håndklædet har slået knuder på sig selv.

volvekjole-9

Bagefter gik jeg over til at rulle/massere stoffet hen over min ene hånd, som fungerede som en form for vaskebræt. Så kunne jeg få alle kroge med.

volvekjole-10

Filtningen virkede fint, selv om stoffet jo så også blev noget mindre. Her har jeg strukket forsigtigt i det, for at få det så stort som muligt. Ellers ville jeg ikke have nok stof til hele kjolen.

volvekjole-11

Stoffet klippet ud. De stykker stof der er fundet er kun få centimeter store, så man har faktisk ikke den store ide om hvilket snit kjolen har haft. Man har dog ikke fundet de ellers næsten obligatoriske skålspænder, så et bud er at kjolen er “moderne” (for den tid), med brede ærmer og slæb. Det havde jeg dog ikke stof nok til og det er heller ikke sådan at Nationalmuseets udkast ser ud. Her ligner det mere en standard særk, med tætsiddende ærmer og kiler for at give lidt vidde forneden. Så det er jeg gået ud fra.

volvekjole-12

På grund af de små forhold, har jeg ikke kunne bruge de usynlige vikingetidssyninger, men brugte i stedet så små kastesøm jeg kunne. Her er syet med de to forsider mod hinanden og tråden ført rundt om kanten.

volvekjole-14

Kilerne syet i. Da jeg klippede stoffet op, har jeg prøvet at følge en snor op for at undgå at klippe flere snore over en højst nødvendigt. Det gjorde dog også at klippene blev lidt skæve, da min vævning ikke var så lige.

Her er kjolen set fra forsiden.

volvekjole-15

For og bagstykkke syet sammen, set fra bagsiden.

volvekjole-16

Miniærmer. Håber ikke at de er for smalle.

volvekjole-17

Ærmerne syet på.

volvekjole-18

Rundt langs kanten på ærmerne og halsudskæringen har jeg lavet en masse helt tætsidddende kastesting, for at låse stoffet.

volvekjole-19

Jeg klippede halsudskæringen lidt stor, for at være sikker på at jeg kunne få hoved med hår igennem. Tænker skuldrene kan syes lidt sammen bagefter, hvis det viser jeg at være alt for stort.

volvekjole-20

På et ukendt sted i graven er der fundet et 0,4 cm bredt rødt bånd på det blå stof. Det er ikke afklaret hvordan båndet er lavet. Måske brikvævning. Det ligner dog flere parallelle rækker af snoede tråde og da snoren alligevel skal syes på, lavede jeg det ved at lægge en snor ovenpå det blå stof og syede den fast med skrå sting med en anden, så det ligner en snoet tråd.

volvekjole-21

På Nationalmuseets udkast er det røde bånd for neden, så det har jeg også gjort. Her igang med anden række.

volvekjole-28

Jeg endte med at lave fire rækker, for at få en passende bred kant. På det originale stykke, kan jeg kun se tre. Det er dog noteret at båndet ser ud til at bestå af 7-8 parallelle to-trådede snore.

volvekjole-26

Der er fundet guldtråd på brystpartiet og det er blevet tolket som et guldbroderi. Men der er ingen rester tilbage af hvordan det kan have set ud og det er heller ikke med på Nationalmuseets udkast.

Jeg har valgt at blive inspireret fra Mammengraven, som kun ligger cirka 40 kilometer fra Fyrkat og er fra omkring år 970, hvor Fyrkat er fra omkring år 980. Mange af broderierne er dog alt for detaljerede til at de kan formindskes 1:8, så jeg har brugt en pyntesyning fra en pude. Selv den har jeg været nød til at gøre større end den originale, som er helt tæt og 3 millimeter. Min endte med omkring 5 millimeter.

Den ligner umiddelbart et heksesting, men krydser over sig selv flere gange. Jeg har lavet en lille skitse af rækkefølgen på stingene.

volvekjole-22

Ved nedad stinget krydser man over et helt sting.

volvekjole-23

Men ved opad, er det i stinget lige over man ender.

volvekjole-25

Når man slutter, skal man føre nålen over og under et par gange, for at det passer. Hver snor går over to andre snore og så under de to næste.

Ved den originale er der brugt ægte guld hamret flat og meget småt, viklet omkring en anden snor, måske silke. Princippet er det samme i den snor jeg har brugt, det er bare ikke ægte guld.

volvekjole-27

Kjolen færdig.

volvekjole-29

Og i vognfadingen.

Næste del er smykker, bælte og slør. Herefter opbevaringskiste med udstyr og til sidst stave, krukker og figur.

Reklamer

4 thoughts on “Vølven fra Fyrkat 2: Kjolen

  1. Pingback: Vølven fra Fyrkat 5: stave, krukker og figur | FormidlerLone

  2. Pingback: Vølven fra Fyrkat 4: Opbevaringskiste med udstyr | FormidlerLone

  3. Pingback: Vølven fra Fyrkat 3: smykker, bælte og slør | FormidlerLone

  4. Pingback: Vølven fra Fyrkat 1: Vognfading | FormidlerLone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s