Astas arkæologiske sansebog

I gave til en barnedåb, lavede jeg en sansebog med arkæologisk tema, da det er forældrenes erhverv. Det gav mulighed for at bruge forskellige pelse, plantefarvet uld og andre mere eller mindre naturlige materialer.

En sansebog er en bog til børn, der oftest er i filt, med forskellige teksturer og eventuelt små opgaver. De kan laves til forskellige alderstrin og i mange forskellige temaer.

Astas Arkæologiske Sansebog (1)

Forside. Bogstaverne er lavet med bagsting og filten syet sammen med forsting. Jeg brugte bomuld til at sy filtet sammen og en knap til at lukke selve bogen.

ForstingForsting. Laver en brudt linje. Minder om risting, men med kortere afstand, da de modsat risting, ikke er beregnet til at skitsere/holde midlertidigt på plads.

Bagsting

Bagsting. Tager lidt mere tid og garn, men holder også bedre. Laver en ubrudt linje.

Astas Arkæologiske Sansebog (3)

Jægerstenalder. Pels fra neden:
* Sæl
* Kanin. I mangel af hare. Fremstillet som “flåning og garvning af mår, kat & ræv”.
* Kronhjort. Også hjemmegarvet.
* Læder. Fra ko, i mangel af urokse.

Tråden er lavet af brændenælde.

Astas Arkæologiske Sansebog (4)

Bondestenalder med et lille puslespil. Jeg havde lidt svært ved at finde en måde hvor brikkerne ville kunne sættes på, men uden de var alt for svære at tage af. Prøvede med jern/magneter, men det blev for tungt. Endte med lidt hvid velcro, som dog stadig kræver lidt at få af.

Trådene der holder på plads og jeg skriver med, er lavet af brunporesvamp (orange skrift), brændenælde (lysegul), tagrør (mørkegrøn), ellekogler (brun) og skivekamille (lysegrøn).

Astas Arkæologiske Sansebog (5)

Samlet puslespil. Krukken er inspireret af Skarpsallingkarret, der er på 50 kronesedlen. Den er dekoreret med bagsting og palestrinasting.

Palestrina sting (1)

Palestrinasting. De har ikke noget med stenalderen at gøre, jeg brugte den bare til at lave mønstret på krukken med, da jeg ikke lige havde tid til at lave det i ler.
Man starter med at føre nålen op gennem stoffet, ned til højre og over, samt op igen lige langt under, som man før var over horisontal.

Palestrina sting (2)

Tilbage og under første del af stinget.

Palestrina sting (3)

Under stinget igen, den del der er øverst til højre. Desuden over den frie ende af tråden.

Palestrina sting (4)

Stram til og start forfra med at sætte nålen i til højre og over horisontalt. Ved dette sting er det vigtigt at man strammer ens hele tiden, ellers ser knuderne ikke pæne ud. Den sidste her er lidt for meget strammet.

Astas Arkæologiske Sansebog (7)Bronzealder. Her kan man “grave” sig ned gennem lagene.

Astas Arkæologiske Sansebog (9)

Åbnet hvor græslag, sten og trælåg er fjernet. Er løseligt baseret på fundene i Borum Eshøj.

Astas Arkæologiske Sansebog (8)

Jernalder. En lille kræmmerpung.

Astas Arkæologiske Sansebog (10)

Inspireret af fund fra Illerup Ådal. Jeg ville gerne have lavet en lille kam også, men det nåede jeg ikke. Mønterne er fra et stykke af et mavedanserbælte, så de sidder sammen og ikke så let forsvinder.

Astas Arkæologiske Sansebog (12)

Vikingetid. vadmel, uldmusselin, hørstof og sildebensvævet uld. Nederst et virket bånd.

Astas Arkæologiske Sansebog (13)

Middelalder. Forskelligt i silke og brokade til at lave ryggen på et korset. Desuden lidt (uægte) perler.

Jeg løb desværre tør for research og fremstillingstid, så den blev lidt for hurtig.

Det kunne være sjovt at lave en sansebog med bushcraft, men det bliver ikke lige det første stykke tid.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s