Hætte efter “Skjoldehamn” fund

For en gang skyld, har jeg lavet en genstand rimelig meget efter et fund. Nemlig en hætte, som umiddelbart så meget simpel ud, men som viste sig at være syet på en ret speciel måde. Den originale hætte blev fundet ved Skjoldehamn i Norge og er dateret til år 995 til 1090.

Kobber synål

For tiden har den stået på en del syning af vikingetøj. Det har selvfølgelig været i hånden, men dog med en moderne nål. Jeg har før prøvet at lave bennåle, men syntes de er svære at få tynde nok, når der også skal være hul i. Derfor prøvede jeg at lave en kobbernål, klippet og hamret ud fra et stykke kobberplade. Det var overraskende nemt.

Tændstikæske i sælskind

Jeg ville gerne have en tændstikæske, som lidt bedre kunne tåle vand end dem af pap. Man kan købe mange i plast, men de er nu tit ikke så kønne. Derfor besluttede jeg mig at lave en i sælskind, inspireret af inuit og samisk håndværk (kaldet duodji). Den kunne selvfølgelig også laves uden mønstre, men jeg syntes det var sjovt at lege lidt med de konstraster, der alligevel var i det skind jeg havde.

Pynt med sneglehuse og hjortetænder

Til pynt på kostumer i Sagnlandet Lejre, var der brug for en masse sneglehuse og hjortetænder, inspireret af fund fra den tid. De havde skaffet forskellige meget flotte sneglehuse fra brakvandssnegle, som også fandtes den gang. Derudover adskillige hjortetænder, som også var yndet pynt.

Udfordringen lå i at få boret huller i de mange små nipsgenstande, uden at de gik i stykker, eller at tidsplanen blev sprængt. Det skulle ikke tage så lang tid at bore med flintebor. Men til gengæld lang tid at lave selve boret. Derfor kom der mere moderne teknikker i brug.

Udvid tøjet med kiler – som de gjorde i ærtebølletiden

Det har nok altid været nødvendigt at udvide tøjet fra tid til anden. En kile – et trekantet stykke stof – er praktisk til det formål, da det som regel er mere i den ene ende end den anden, at der er brug for mere plads. Men formen vælger man selvfølgelig efter, hvor der er brug for ekstra plads.

I dette tilfælde er det faktisk omvendt. Et rådyrskind har været udgangsmaterialet for en trøje, men det dækker kun ryg og noget af armene. Det var nødvendigt at sy skind på resten.