Køkkenspartel i gevir

Da vores gamle køkkenspartel / paletkniv var ved at være noget slidt, besluttede jeg at lave en ny. I stedet for træ, valgte jeg gevir fra en dåhjort, så jeg også kunne lege med gravering. Jeg tænkte også det kunne være praktisk til tur, så man lettere kan se den, end en i træ. 

Tændstikæske i sælskind

Jeg ville gerne have en tændstikæske, som lidt bedre kunne tåle vand end dem af pap. Man kan købe mange i plast, men de er nu tit ikke så kønne. Derfor besluttede jeg mig at lave en i sælskind, inspireret af inuit og samisk håndværk (kaldet duodji). Den kunne selvfølgelig også laves uden mønstre, men jeg syntes det var sjovt at lege lidt med de konstraster, der alligevel var i det skind jeg havde.