Skuldertaske i grævling

I efteråret alungarvede jeg en grævling og spændte skindet op for sidste tørring. Desværre blev det regnvejr og jeg måtte skære kanterne af skindet, fordi de begyndte at rådne. Resten af skindet blev tørret omhyggeligt og er nu blevet syet om til en skuldertaske. Hvordan jeg gjorde det, kommer her.

Vådgarvning af rådyrskind – plus flåning

Det er altid spændende med et nyt skind. Denne gang et rådyr skind, som jeg kunne få til en familiefrokost, mod at jeg tog det af dyret ved samme lejlighed. Så det medførte at jeg flåede dyr i mit gamle legehus, iført festtøj og med min mor som fotograf. Det vil sige at der ikke er fotos kun af mine hænder, men også at der ikke er helt så mange trin-for-trin som normalt. Jeg vil selvfølgelig stadig beskrive hele proceduren, hvor jeg også begynder på en vådgarvning.

Udvid tøjet med kiler – som de gjorde i ærtebølletiden

Det har nok altid været nødvendigt at udvide tøjet fra tid til anden. En kile – et trekantet stykke stof – er praktisk til det formål, da det som regel er mere i den ene ende end den anden, at der er brug for mere plads. Men formen vælger man selvfølgelig efter, hvor der er brug for ekstra plads.

I dette tilfælde er det faktisk omvendt. Et rådyrskind har været udgangsmaterialet for en trøje, men det dækker kun ryg og noget af armene. Det var nødvendigt at sy skind på resten.