Det er dejligt med en god omgangskreds, som ved man gerne vil have pels. I denne omgang var det en selvdød kat, en skudt ræv og en overkørt mår. Her er behandlingen med at flå og garve ret ens, så jeg skifter i beskrivelsen lidt med billeder fra de forskellige dyr.
Jeg fik et lille gedekid, der desværre var død under en uge gammel. Skindet hjernegarvede jeg. Det vil sige, det blev mere pergament, end pels.
Jeg har prøvet både alungarvning og tørgarvning, men ikke hjernegarvning endnu. Da jeg fandt et trafikdræbt rådyr, hvor hovedet var intakt, var tiden inde til at se om jeg kunne få hjernen ud. Det ville være lettest at åbne kraniet, men da jeg også gerne ville bruge kraniet, krævede det en anden løsning. Inspireret af de gamle egyptere, gik jeg igang med en krog.
Det er altid spændende med et nyt skind. Denne gang et rådyr skind, som jeg kunne få til en familiefrokost, mod at jeg tog det af dyret ved samme lejlighed. Så det medførte at jeg flåede dyr i mit gamle legehus, iført festtøj og med min mor som fotograf. Det vil sige at der ikke er fotos kun af mine hænder, men også at der ikke er helt så mange trin-for-trin som normalt. Jeg vil selvfølgelig stadig beskrive hele proceduren, hvor jeg også begynder på en vådgarvning.
Jeg troede egentligt at det var ved at være tid til at få syet noget med geden og grævlingen jeg har garvet. Men så på vej hjem, så jeg et lettere fladt og vådt egern i vejkanten. Og et flot rødt egernskind kan man vel altid finde noget at bruge til.
Efter at have haft et grævlingeskind liggende til alungarvning i en uge, var det tid til at få den spændt ud. Der havde været ret høj luftfugtighed, men jeg håbede at det ikke havde indvirket for meget på processen. Skindet har trods alt ligget under halvtag.
På vej hjem fra en buejagt, hvor der ikke var noget, kom vi til et sted hvor en grævling var blevet ramt af en bil. Det er ikke den første nedkørte grævling jeg er kommet forbi, men ind til videre har de alle ligget for længe til at kunne bruges. Men selv om denne var blevet kold, var den i god stand – omstændighederne taget i betragtning.
Jeg har haft et muldvarpeskind til garvning, se muldvarp: flå og salt. Det kan ligge i salt nogle uger, hvilket er praktisk når man har andre projekter igen også. Men nu havde jeg fået tid til at børste saltet af og få det strukket, så det kunne blive blødt og hvidt.
Kan man andet end at sige nej, når man får tilbudt et halvsaltet gedeskind? Jeg kan i hvert fald ikke, så snart gik det store garveprojekt igang. Førhen har jeg kun prøvet med gnavere, ikke noget større end kanin.
Muldvarper har dejlig blød pels og blev førhen brugt til blandt andet høje hatte. De er rimelig lette at få fat i og er et overkommeligt garveprojekt. Her er om hvordan man får skindet af og lagt den til alun/saltgarvning.
Lones Naturværksted 