Hjernegarvning – få hjernen ud af kraniet

Jeg har prøvet både alungarvning og tørgarvning, men ikke hjernegarvning endnu. Da jeg fandt et trafikdræbt rådyr, hvor hovedet var intakt, var tiden inde til at se om jeg kunne få hjernen ud. Det ville være lettest at åbne kraniet, men da jeg også gerne ville bruge kraniet, krævede det en anden løsning. Inspireret af de gamle egyptere, gik jeg igang med en krog.

Vådgarvning af rådyrskind – plus flåning

Det er altid spændende med et nyt skind. Denne gang et rådyr skind, som jeg kunne få til en familiefrokost, mod at jeg tog det af dyret ved samme lejlighed. Så det medførte at jeg flåede dyr i mit gamle legehus, iført festtøj og med min mor som fotograf. Det vil sige at der ikke er fotos kun af mine hænder, men også at der ikke er helt så mange trin-for-trin som normalt. Jeg vil selvfølgelig stadig beskrive hele proceduren, hvor jeg også begynder på en vådgarvning.